Artikler > Succeshistorier > Henriette har tabt 41 kilo og fortsætter sit slankeeventyr

Søg i alle artikler:

Henriette har tabt 41 kilo og fortsætter sit slankeeventyr

LineJarlkov

”Jeg er så stolt af mig selv. Mit vægttab er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv”. Bag disse ord ligger mange år som stærkt overvægtig. I dag sprudler Henriette af styrke og livsglæde – hele 41 kilo lettere.

Fakta

Navn: Henriette Høgh
Alder: 26 år
Privat: Forlovet   
Job: Studerende og i revalidering
By: Silkeborg

Vægt før: 121 kg.
Vægt nu: 79,6 kg.
Vægttab: 41,4 kg.
Mål: 70 kg.

Overvægten har altid fyldt meget i Henriettes liv. Det startede for alvor da hun begyndte i skole og det var der flere årsager til.
”Jeg tror min krop fik et chok! Hjemme fik jeg almindelig mad og sjældent fastfood. Men jeg er opvokset i 80- og 90’erne, hvor frituregryden var et hit, og vi fik altid fritter hjemme hos vennerne. Samtidig fik jeg problemer med for store mandler, der gjorde, at jeg ikke kunne trække vejret optimalt om natten. Det resulterede i for lidt søvn og dermed ingen energi om dagen til leg og bevægelse – og så blev jeg jo større og blev mobbet, og så trøstespiste jeg. Prøvede jeg at spise sundt, blev jeg også mobbet – så det var en rigtig ond cirkel for mig,” fortæller Henriette, der på trods af støtte fra sine forældre med bl.a. diætisthjælp, fortsætte med at tage på.



Når spejlbilledet lyver

Som 16-årig flyttede Henriette hjemmefra. Hun studerede på handelsskolen og havde fritidsjob på en grillbar.
”Jeg holdt mig dog til pitabrød, når jeg var på arbejde. Men hjemme blev det heller ikke til de sundeste måltider i løbet af dagen. Senere blev jeg salgsleder i en Kvickly butik og de skæve døgn gjorde det ikke lettere, og mine dårlige vaner eskalerede. Jeg forsømte morgenmaden og spiste intet i løbet af dagen fordi jeg have travlt, men drak cola i pauserne. Når jeg så fik fri, blev jeg så sulten, at jeg spiste det forkerte i alt for store mængder; jeg åd utallige cheeseburgere og kunne snildt tømme en hel gryde med pasta. Og jeg spiste altid meget sent om aftenen, så jeg ikke kunne forbrænde det. Jeg gik simpelthen rundt og blev større og større end inden i mit hoved – så skræmmende at tænke tilbage på! Jeg var en af dem med alle undskyldningerne og jeg spiste hvad, der passede mig. I dag har piben heldigvis fået en anden lyd, og jeg er meget mere selvsikker og glad for hvad jeg ser i spejlet.”

 

 

 


Fra ulykke til slankeeventyr

I 2008 blev Henriette påkørt og fik piskesmæld, der har givet hende men for altid. Trods tre års kamp med systemet for at få sin sygdom anerkendt samt psykiske op- og nedture, fandt hun alligevel styrken undervejs til at starte sit slankeeventyr.
”Jeg har altid elsket at arbejde og pludselig blev det frarøvet mig – selvom jeg var stor, var jeg faktisk ikke doven. Min lægekonsulent i kommunen mente, at min overvægt havde indflydelse på mine smerter i nakken. Jeg synes ikke, det var rimeligt at min sag skulle afgøres på det grundlag, så der opstod min kampånd og jeg har i dag fået bevilliget en revalidering. Mit helbred er nemlig stadig en stor belastning for mig, selvom jeg har tabt mig; jeg lider af konstant smerte i nakke og skuldre, har hovedpine og migræne, og er lyd- og lys følsom. Så lige nu er jeg på arbejdsprøve med skånehensyn i 15-18 timer om ugen. Det er så dejligt at være i gang igen.”

”Mit slankeprojekt startede i vrede og er nu blevet til det bedste eventyr”

Henriette meldte sig ind i SlankeDoktor.dk for at få hjælp til det vægttab, hun drømte om.
”Da jeg startede, havde jeg ikke regnet med at tabe mig så meget og så hurtigt. Jeg fik min egen diætist, der lagde en kostplan og gav mig mange gode og brugbare tips. Til tider var det benhårdt arbejde men min stædighed og motivation holdt heldigvis ved. Jeg havde meget glæde af mine venner i Slankeklubben; deres støtte og ros levede jeg højt på. Det er skønt at dele gode råd og erfaringer med andre i samme båd – som slankevenner bliver vi aldrig trætte af at snakke om kost og motion, da det fylder så meget for os derinde, i modsætning til alle omkring en udenfor.
Jeg bliver også supermotiveret af diverse skaller/grupper, bl.a. ”Skridt Skallen” er min favorit, hvor det er en lille konkurrence om at gå længst med skidttæller.
Jeg har stadig meget glæde af mit medlemskab og min personlige profil er nem og overskuelig at bruge, og jeg skriver tit i min dagbog og kommenterer andres. Kalorieberegneren er også uundværlig og det er en fed detalje, at den kan modregne motion. Jeg går mange turer i rask tempo og bruger min Wii Fit næsten hver dag.”

Et minde for livet
Henriette har fået lavet en tatovering – et symbol på hendes flotte vægttab.
”De to liljer symboliserer MIG – jeg er sprunget ud som en blomst og er nu ligeså smuk indeni, som jeg er udenpå. Min kropsudsmykning vil altid minde mig om, at jeg kan, hvad jeg vil – og at jeg aldrig vil tage på igen!”

Et godt budskab
”Alle kan tabe sig, hvis de tror på sig selv og finder det, der motiverer dem. Jeg ville ønske, at flere fik et kærligt spark bag i, i en tidlig alder, så de kan få mest muligt ud af deres liv. Men det er gudskelov aldrig for sent, at gøre noget godt for sig selv og sin krop. Jeg har inspireret min mor til at starte på SlankeDoktor.dk og hun har nu tabt 17 kilo,” slutter Henriette med et stort smil.        

Henriettes 5 bedste råd til dig:

● Spis med omtanke! Tænk dig om en ekstra gang og spis ikke mere end du har brug for.
● Vær åben og ærlig om din livstilsændring – det får din familie og venner til at forstå dig bedre.
● Lav små ændringer i din hverdag – det giver gode og varige resultater.
● Sæt dig et motionsmål for hver uge, så du både får motioneret i de normale og travle uger.
● Lad være med at bebrejde dig selv på de dårlige dage, accepter dem og kom videre!



Foto: Bo Lynge/Aller Studie og privat - Makeup og hår: Mette Munch


Læs også:

Karina har kæmpet sig til et liv i harmoni
Mette tabte 17 kilo og fik energien tilbage

Kostvejledning - Effektiv slankekur med resultater