Navn: Elly Tind VistisenAlder: 55 årJob: LedigBy: ViborgPrivat: Gift
Vægt før: 116,7 kiloVægt nu: 87 kiloVægttab: 29,7 kiloMål: 74 kilo
”Nu er det slut”Det skulle blive den værste og bedste fødselsdagsgave, Elly kunne få. På sin fødselsdag i december 2009 fik Elly en blodprop i hjertet. Det var en skrækkelig oplevelse, men fra den dag besluttede hun også, at nu skulle det være slut. Vægten skulle ned, og hun skulle aldrig mere være overvægtig. Siden 2009 har Elly tabt knap 30 kilo. Og hun har stadig mod på den sidste del af kampen ned mod hendes ønskevægt på 74 kilo.
Blodproppen gjorde Elly klar over alvoren af hendes overvægt. Hendes kolesteroltal var for højt, og hun lå på grænsen til at få type 2 diabetes. I dag er chancen for at Elly får diabetes minimal og hendes forhøjede blodtryk, som hun havde problemer med i mange år, er faldet bemærkelsesværdigt. Elly kan nu ved hjælp af sit vægttab undvære meget af hendes medicin. Og det er i sig selv en stor belønning for Elly. Støtte og sammenholdPå SlankeDoktor.dk finder Elly støtte og sammenhold i sine venner, og det hjælper hende med at holde fast i målet:”De dage, hvor man ikke har motivationen, får man et venligt spark bag i. Man støtter hinanden og hjælper hinanden på vej mod vores mål.” Vennerne på SlankeDoktor.dk er også nået ud i det virkelig liv. Elly har mødt én af hendes SD venner, og de går nu ture rundt i Viborg og kan støtte hinanden i at holde den sunde linje i hverdagen. Elly er inde på SlankeDoktor.dk hver dag, hvor hun ivrigt bruger kalorieberegneren. Hun skriver til sine venner, skriver selv dagbog og kommenterer venners dagbogsindlæg. Elly har rigtig mange venner på siden og er del af mange grupper. Blandt grupperne og vennerne finder hun nemlig støtte og ekstra motivation og får og giver gode råd. ”Hvis vægten ikke vil flytte sig, så får man opbakning, og det betyder rigtig meget. Det betyder noget at få støtte fra nogen, der kender til det at slås med vægten, og de kan på en anden måde bakke én op.” Det er ikke kun fra hendes mange SD venner, at Elly får støtte. Elly nævner kærligt hendes mand, hvor hun også finder stor opbakning. Det er særligt en støtte i de sunde madvaner, som også har smittet af på manden i huset: ”Han foreslår selv, om vi ikke skal have en af de gode opskrifter fra SlankeDoktor, som han så godt kan lide.”
Få støtte og professionel hjælp til dit vægttab med SlankeDoktor.dk
Drivkraften bag værketEllys vedvarende drivkraft til at forsætte sit vægttab er det varige minde om blodproppen og den tydelige forskel, hun kan mærke på sin krop:
”Jeg vil ikke have en ny blodprop, så kort kan det siges. Det var en kæmpe sejr at få blodtrykket ned ved hjælp af vægttabet. Det gav troen på, at jeg godt kunne. Det var en stor oplevelse at se, at jeg kunne tabe mig ud af medicineringen. Og så jeg kan tydeligt mærke det på kroppen, at kiloene er væk. Jeg bliver ikke lige så nemt forpustet som før, og det er i sig selv en stor motivation. Jeg kan slet ikke forestille mig at blive stor igen. Jeg har fået mere selvtillid og tro på mig selv og at jeg godt kan det her.”
Det er ikke kun på hendes krop, Elly kan mærke en forskel. Den store sejr og det flotte vægttab, har også gjort noget ved hende som person: ”Før gjorde jeg mig helst ikke bemærket. Jeg har i årenes løb fået mange sårende bemærkninger, og det gør at man gør sig selv usynlig og ikke har lyst til at deltage i ret meget. Men det er noget helt andet nu. Jeg tør også at sige min mening nu og deltager meget mere i samtaler rundt om bordet.”
Man skal hele tiden passe påAt tabe siger et fuldtids arbejde, og Elly forklarer, at man ikke bare kan lægge det på hylden i nogle dage, og det kan være svært, når man er sammen med andre. ”Det er svært i de perioder, hvor man ikke har tabt sig og vægten er gået i stå. Det kan også være hårdt, når man ikke møder forståelse fra sin omverden. Når folk ikke forstår, at der er altså nogle ting, man ikke kan spise. Jeg ved, jeg hele tiden skal passe på og tænke over, hvad jeg spiser Når andre siger ´det sætter sig først i morgen´ kan jeg ikke bare hoppe med på den vogn.”
”25 år siden jeg sidst har badet”En sejrsoplevelse, som Elly fremhæver, skete sidste sommer, hvor hun var ude at bade for første gang i 25år.”For første gang sidste år var jeg i en badedragt. Det var 25 år siden, jeg havde badet sidst, for jeg brød mig ikke om at vise mig frem. Jeg var så stolt, da jeg købte den badedragt. Jeg kunne være i den, og jeg var slet ikke så stor. Jeg har i mange år været flov over, at jeg var så stor, men at have lyst til at bade og acceptere at jeg ser ud som jeg gør nu, var virkelig stort.”
Fremtiden Ellys mål er at tabe 13 kilo mere og gerne inden sommer. Hun ved, at de sidste kilo er de sværeste, men hun er sikker på det lykkes. ”Det skal bare lykkes. At jeg har smidt så mange kilo nu, giver mig mod på at de sidste skal af også.”
Ellys råd til dig:
Foto: Bo Lynge/Aller Studie og privat - Makeup og hår: Mette Munch
LÆS OGSÅ:Mette tabte 17 kilo og fik energien tilbageRita har tabt 50 kilo med SlankeDoktor.dk