Artikler > Vejleder > Dukan kuren

Søg i alle artikler:

Dukan kuren

05-10-2010
Skrevet af Redaktionen/SlankeDoktor.dk - Foto: All Over Press

Dukan kuren lover, meget ambitiøst, et vægttab der holder resten af livet, hvis du blot følger nogle simple regler. Du kan spise lige hvad du vil, mens du er på Dukan kuren. Og gøre det i seks ud af ugens syv dage, uden at tage på igen. Dukan kuren lyder næsten for god til at være sand?

Fakta

SUND MED SlankeDoktor.dk
• Personlig diætist og egen kostplan
• Danmarks bedste kalorieberegner
• Unikt fællesskab – du er ikke alene!
• Tusindvis af sunde og lækre opskrifter
• Faglige indspark og brugbare tips
... og meget mere!

Folkene bag Dukan kuren mener, at den er ideel til mennesker der allerede har forsøgt utallige kure, uden det forventede resultat.

Dukan kuren minder om en anden kendt kur, ved navn Atkinskuren. Den er baseret på fire faser, med et hovedfokus på en kost med flere proteiner og færre kulhydrater. Den er opfundet af den franske læge og diætist Pierre Dukan, og Dukan kuren var oprindeligt baseret på at finde en måde hvorpå man kunne modvirke, at man ikke tog på igen efter en kur.

Den originale bog udkom i 2000 med den franske titel ”Je ne sais pas maigrir”, som på dansk bliver oversat til ”Jeg kan ikke tabe mig”. Kuren har, efter sin udgivelse, haft stor succes og fået en masse tilhængere og fortalere, der både er kendte og almindelig mennesker. Fælles for dem alle er, at de har oplevet at tabe sig med Dukan kuren.

Dukan kuren
Selve slankekuren er inddelt i 4 faser og der er, ifølge folkene bag, ingen grænser for hvor store mængder mad, du må spise. De mener, at man blot skal følge de regler der er i Dukan kuren. De regler der gælder for hver af de fire faser, og så vil man ikke tage på igen. Dukan kuren er som sagt opdelt i fire faser, og de er beskrevet i næste afsnit.



Dukan kuren: de 4 faser.

1. Dukan kuren: Angrebsfase

- Varer i første omgang 5 dage
- Kost: magert kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og fedtfrie mejeriprodukter
- Regler: du må spise lige så meget og lige så ofte, du har lyst til

2. Dukan kuren: Vekselfase

- Varer i første omgang 5 dage
- Kost: magert kød, fjerkræ, fisk, fedtfattige mejeriprodukter og grøntsager
- Regler: du må spise lige så meget og lige så ofte, du har lyst til
- Her vil du typisk have tabt 4,5 kg

Halvvejs
med Dukan kuren
Efter første omgang af Dukan kurens angrebsfase og vekselfase, mener folkene bag, at man her har tabt 4-5 kg. For at opnå et vægttab på 10 kilo, skal man gentage de to første faser og man skal vende tilbage til fase 1 i 5 dage og efterfølgende fase 2 i 5 dage. Hvis man ønsker et endnu større vægttab, skal man blive ved med at veksle mellem de to faser, indtil det ønskede mål er nået.

3. Dukan kuren: Sikringsfase

- Varer 10 dage for hvert kg du kar tabt (ex: tabt 10 kg, sikringsfase = 100 dage)
- Kost: begynde at spise alm
- Regler: stadig med restriktioner ved kosten
- Vigtig fase, da din krop er ved at vænne sig til den nye vægt og opgive kampen om, at tage de tabte kg på igen

4. Dukan kuren: Stabiliseringsfase

- Varer resten af dit liv
- Kost: du må spise hvad du vil
- Regler: én dag om ugen vender du tilbage til kun at spise rent protein som i fase 1

Holder hurtige kure?
Der er mange meninger og holdninger om denne kur, og der er gang i debatten, både på et videnskabeligt plan og i diverse private chat forums. Mange oplever, at kuren er meget hård og har svært ved at holde den, men den er dog stadig effektiv og flere oplever et vægttab. De mærker ligeledes bivirkninger ved det høje indhold af protein, såsom forstoppelse og generelt ubehag. Ifølge BDA (British Dietetic Association), så mener de ikke, at man kan anbefale en kur der udelukker en hel fødevaregruppe, nemlig kulhydrater, og har udtalt følgende om kuren:

“Denne diæt er meget forvirrende og fuld af meget fransk mad og Dr. Dukan advarer endda selv om de forbundne problemer, som mangel på energi, forstoppelse og dårlig ånde”

Der er som sagt, mange der deltager i diskussionen om denne kur, og kun tiden, og måske videnskaben, kan vise os hvilken og hvilke effekter, den har på længere sigt.

Her hos SlankeDoktor.dk, følger vi forsat med i debatten, og går som sædvanligt ind for længerevarende livsstilsændringer, fremfor hurtige ekstreme kure. 

Læs også: 

Kostplan til vægttab - en sikker vej til at tabe dig!